Individuel træning
Privattimer er løsningen, når du ønsker specialiseret træning til dig og din hund.
Få hjælp til din unikke situation
Privattimer kan være en god ide, hvis man har brug for mere personlig rådgivning, da al fokus kun er rettet mod dig og din hund. Enetimer kan med fordel bruges i flere situationer. Det kan være, at en specifik træningsøvelse driller, eller at man vil have hjælp til et træningsproblem, der ikke fylder nok på holdtræning for dig - fx ikke at hoppe op af gæster eller at gå pænere i snor.
Det kan også være, at du står overfor anskaffelsen af en hvalp og søger råd hertil, eller lige har fået hvalpen hjem og vil starte træningen mest hensigtsmæssigt. Det kan være en fordel for både dig og hvalpen med en privattime, hvis der går et par uger, fra hvalpen er kommet hjem, til det første hvalpehold starter.
Uanset hvad årsagen skulle være, er man altid velkommen til at kontakte mig, så vi kan tage en snak om, hvad der er bedst for lige netop jer.
Pris:
1000 kr/time, evt. kørsel kommer oveni.
Jeg kører gerne ud i områder som resten af Vestegnen, København, Roskilde, Taastrup, Hellerup, Køge og lignende.
Enetimer foregår oftest formiddage eller midt på dagen.